En artikel af Lars Frisk Rossen, Leaders International,\u00a0www.leaders.dk, tlf. +45 3150 6502, email lfr@leaders.dk<\/em><\/p>\n Ordene er ikke et direkte citat, men det er f\u00f8lelsen, hver enkelt st\u00e5r med, n\u00e5r man modtager sin opsigelse.<\/p>\n Is\u00e6r n\u00e5r den kommer uventet, som den gjorde, den aften Allan Lawaetz Nielsen modtog sin.<\/p>\n Sp\u00f8rger man den faglige organisation Lederne, s\u00e5 er statistikken entydig. Der er kun 2,4 % ledige ledere, men det tager i gennemsnit 14 m\u00e5neder at komme i nyt arbejde. Er man Administrerende Direkt\u00f8r som Allan er det ekstra udtalt, for hvem tror p\u00e5, at han nu vil andet end at sidde for bordenden? At han ville kunne n\u00f8jes med mindre?<\/p>\n Dette er historien om Allan og den pragmatiske og inspirerende vej han har valgt at f\u00f8re sig ud af krisen p\u00e5.<\/p>\n Den er skrevet som inspiration til og anerkendelse af alle jobs\u00f8gende, uden skelen til funktion, titel eller niveau. God l\u00e6selyst!<\/p>\n M\u00f8det med Allan<\/strong><\/p>\n Allan og jeg m\u00f8dtes gennem netv\u00e6rket \u201cTopleder p\u00e5 vej \u201d eller TPV i daglig tale.\u00a0 At v\u00e6re p\u00e5 vej er at v\u00e6re mellem to stillinger. Eller fyret, som det hedder, der hvor jeg kommer fra. Du kommer med, n\u00e5r det sker, og forpligter dig til og s\u00e5 at tage aktiv del i netv\u00e6rket til gavn for andre, n\u00e5r du er kommet i arbejde igen. Alt sammen p\u00e5 frivillighedens basis.<\/p>\n Jeg m\u00f8dte Allan f\u00f8rste gang p\u00e5 en caf\u00e9 i Fredericia d. 3. januar. Fredericia er en smuk by. Gamle\u00a0bygninger i et moderne tilsnit med lige og ensrettede gader pr\u00e6cis p\u00e5 samme m\u00e5de, som man finder det i New York og Chicago, men der h\u00f8rer sammenligningen ogs\u00e5 op. Det var tydeligvis udkants Danmark. En enkelt fejemaskine i mennesketomme gader. Byen var domineret af m\u00f8rke vinduer og jeg fik f\u00f8lelsen af, at den i dag er en skygge af, hvad den engang var. Det syntes symptomatisk, at det eneste sted man kan m\u00f8des kl. 9 i Fredericia er p\u00e5 det lokale bageri, der med jyskforretningsn\u00e6se er blevet udvidet til cafe “Den Gyldne Ovn”.<\/p>\n Den lidt triste scene til trods var det en sand forn\u00f8jelse at m\u00f8de Allan. Positiv, nysgerrig og im\u00f8dekommende. M\u00e5ske var det kontrasten, der fik mig til at bem\u00e6rke det, men da det p\u00e5 ingen m\u00e5de fortonede sig i de n\u00e6ste 60 minutters personlige fort\u00e6lling om sin situation var det tydeligt, at vi ikke alene delte v\u00e6rdif\u00e6llesskab, men ogs\u00e5 at vi skulle m\u00f8des igen, for her var noget at l\u00e6re.<\/p>\n N\u00e6ste gang vi m\u00f8dtes var i det indre K\u00f8benhavn, og indl\u00e6gget her er det direkte resultat af 3 timers indg\u00e5ende og \u00e6rlig dialog om, hvordan man gennem selvledelse kan vende krisen til en gave og \u00f8ge sin chance for ikke alene succes, men ogs\u00e5 mening i livet. Men lad mig starte med begyndelsen, p\u00e5 en sp\u00e6ndende rejse.<\/p>\n Fyret – og hvad s\u00e5?<\/strong><\/p>\n Allan vidste ikke, hvad der ramte ham, da hans bestyrelsesformand gav ham nyheden. Som den sande fighter han er, tog han det med oprejst pande, men hjernen var allerede g\u00e5et i selvsving. Hvordan skal jeg forklare det til Helle og vores to d\u00f8tre Helene og Marie? Hvad siger vennerne? Hvordan sikrer jeg mig \u00f8konomisk? Hvem skal jeg ud at tale med – gerne s\u00e5 hurtigt som muligt? Kender jeg overhovedet en ordentlig headhunter?<\/p>\n De f\u00f8rste par d\u00f8gn var lidt tumultariske, men ikke noget, der ikke kunne h\u00e5ndteres. Vanen tro, s\u00e5 var handling en del af medicinen. En plan for at f\u00e5 sagt ordentligt farvel blev etableret. Overdragelse til sin efterf\u00f8lger blev sat p\u00e5 skinner. At sm\u00e6kke med d\u00f8ren var p\u00e5 intet tidspunkt en overvejelse og de f\u00f8rste to uger gik hurtigt.<\/p>\n Men s\u00e5 skete det.<\/p>\n Det var en formiddag. Konen og pigerne var taget p\u00e5 arbejde og i skole. Allan sad i stuen i med sin iPhone og slettede de sidste gentagende aftaler i sin kalender, og n\u00e6rmest som p\u00e5 autopilot kiggede han ind i dagene, der kom.<\/p>\n De var tomme. Gabende tomme.<\/p>\n Ikke en aftale. Erkendelsen af at han var overfl\u00f8dig begyndte at tage form. Han repr\u00e6senterede ikke l\u00e6ngere en v\u00e6rdi. Var ikke l\u00e6ngere en del af f\u00e6llesskabet. Jeg spurgte ikke detaljeret indtil Allans f\u00f8lelser den formiddag, men udtrykket p\u00e5 hans ansigt fortalte tydeligt, at den dag stod klart i hans erindring, og den blev ikke genkaldt med gl\u00e6de.<\/p>\n Tag styringen!<\/strong><\/p>\n En del af Allans aftr\u00e6delse var en outplacement ordning. Outplacement er professionel hj\u00e6lp til at bringe sig videre til den n\u00e6ste stilling p\u00e5 en god m\u00e5de. Det er de f\u00e6rreste, der f\u00e5r tilbudt en s\u00e5dan ordning, og n\u00e5r vi g\u00f8r vil vi typisk gribe ud i netv\u00e6rket for at finde en god leverand\u00f8r gennem anbefaling fra andre. Men Allan valgte at gribe det lidt anderledes an. En hurtig analyse klargjorde ikke alene, hvad en outplacement konsulent skulle bruges til, men ogs\u00e5 hvordan han eller hun skulle st\u00f8tte Allan i det fuldtidsarbejde, det er, at finde den n\u00e6ste relevante udfordring.<\/p>\n Det gav en liste af kriterier, der skulle indfries og dannede grundlag for de efterf\u00f8lgende interviews. Ikke af Allan, men af de konsulenter, der kunne komme p\u00e5 tale som potentiel sparringspartner, og han er ikke i tvivl om, at udv\u00e6lgelsen var medvirken de \u00e5rsag til forl\u00f8bets succes.<\/p>\n Misforst\u00e5 mig ikke. Allan er ikke i job endnu. Det kunne han nok sagtens have v\u00e6ret, men s\u00e5 havde det h\u00f8jst sandsynligt ikke v\u00e6ret i det rette. Og det er ikke fordi, han ikke ofte har flirtet med tanker om at g\u00e5 to niveauer ned eller den klassiske: At blive konsulent.<\/p>\n Heldigvis blev det kun ved flirten, for det man g\u00f8r skal man g\u00f8re fuldt og helt. Med passion og virkelyst, som kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde, n\u00e5r man v\u00e6lger en l\u00f8sning af de forkerte \u00e5rsager.<\/p>\n En v\u00e6sentlig del af at v\u00e6re p\u00e5 rejsen mellem to jobs, er at kigge ud af vinduet og nyde synet af landskabet, der passerer forbi. Med andre ord som p\u00e5 en togrejse nyde fordelene ved at v\u00e6re i en situation, hvor man alligevel ikke kan foretage sig andet end v\u00e6re tilstede. Men det er sv\u00e6rt.<\/p>\n I limbo – og hvad s\u00e5?<\/strong><\/p>\n F\u00f8rste gang det skete var en morgen efter at hans tre piger var ude af d\u00f8ren. Morgensolen bragede ind gennem vinduerne og bev\u00e6bnet med en kop kaffe og en morgenbolle indtog han terrassen. Han kunne ikke huske, hvorn\u00e5r han sidst havde haft terrassen for sig selv, og slet ikke den luksus at kunne sidde i sit eget selskab og nyde morgenen folde sig ud. Gl\u00e6den over at kunne prioritere sig selv bredte sig som varmen fra solen.<\/p>\n Morgenmaden gled hurtigt ned og med det mentale selvbillede af en s\u00f8l\u00f8ve i solen p\u00e5 en isflage, satte han sig godt tilbage i stolen, lukkede \u00f8jnene og n\u00f8d roen. Men lige s\u00e5 hurtigt som han var gledet p\u00e5 plads i stolens behagelighed, lige s\u00e5 hurtigt fl\u00f8j han op igen. Rastl\u00f8sheden var tydelig. Jeg kan ikke sidde her! Jeg m\u00e5 i gang!<\/p>\n Frygten for at tabe momentum eller at fortabe sig i magelighed pressede sig p\u00e5.<\/p>\n Det er stressende at v\u00e6re p\u00e5 jobjagt. Det kr\u00e6ver us\u00e6dvanlig meget is i maven og evne til at mindsette sig selv at v\u00e6re i det arbejdsl\u00f8se limbo. Vi har alle h\u00f8rt historierne om, hvordan dage kan begynde at flyde ind i hinanden. At man glemmer at opretholde selvdisciplinen. At ting udskydes til i morgen, for der er jo tid nok til r\u00e5dighed.<\/p>\n Det er i disse situationer, at selvledelsen skal tage over. Ikke for at skabe resultater, men for at bringe en v\u00e6k fra limboet og det at forholde sig til situationen hele tiden. N\u00e5r man befinder sig i limbo er man ikke attraktiv. Rastl\u00f8sheden kan b\u00e5de fornemmes og i grelle tilf\u00e6lde ses, og det er ikke rastl\u00f8shed, der giver dig det n\u00e6ste job.<\/p>\n Allan dykkede ned i sin v\u00e6rkt\u00f8jskasse velvidende, at den eneste, der kunne bringe ham videre, var ham selv. Han begyndte at stille sig SMART’e m\u00e5l og handle p\u00e5 dem. Men erkendelsen af at jobs\u00f8gning hurtigt kunne blive en alt fort\u00e6rende disciplin m\u00e5tte han sikre sig, at det ikke kun kom til at dreje sig om det.<\/p>\n Faktisk havde Helle mindet ham om, at situationen gav ham nye og andre muligheder. Han kunne v\u00e6re mere sammen med pigerne. Der var projekter omkring huset, som han (ikke hun …) l\u00e6nge havde ville g\u00f8re noget ved, og m\u00e5ske var det nu, at de skulle prioriteres.<\/p>\n S\u00e5 m\u00e5lene blev defineret bredere til ogs\u00e5 at inkludere alle andre aspekter i livet. Noget der bl.a. senere medf\u00f8rte, at han fik tid til at overv\u00e6re og deltage i Maries skoledag og prioritere 5 timers fysisk tr\u00e6ning hver uge. Begge ting noget som gav b\u00e5de energi og modstandskraft i tiden, der kom.<\/p>\n Varig udvikling = varige (og b\u00e6redygtige) resultater<\/strong><\/p>\n Effekten af at lede sig selv ud af en sv\u00e6r situation er \u00f8get selvtillid. Bevidstheden om at man har overvundet den indre svinehund er en gave i sig selv, men for Allan blev det uventede perspektiv, der fulgte, den st\u00f8rste gave.<\/p>\n Allan havde som administrerende direkt\u00f8r vokset sig op gennem firmaets r\u00e6kker, og var mest af historiske \u00e5rsag er blevet involveret i rigtigt mange – alt for mange – af virksomhedens driftsopgaver. Han var jo den, der havde indsigt, s\u00e5 det var naturligt at g\u00e5 til ham, n\u00e5r man som medarbejder havde en udfordring. For Allan var det naturligt at gribe bolden, for det havde han gjort s\u00e5 mange gange f\u00f8r. Nogle gange var det ogs\u00e5 bare lettere at handle frem for at delegere, n\u00e5r man stod i situationen.<\/p>\n Ude af situationen, og som en del af outplacement forl\u00f8bet, fik Allan mulighed for at reflektere over sit lederskab. Hvorfor var han blevet administrerende direkt\u00f8r? Hvad var det i rollen, der gav motivation og n\u00e6ring? Hvad demotiverede og trak energi v\u00e6k fra at udfylde rollen helt?<\/p>\n For Allan var svaret p\u00e5 motivation at lede ledere. En helt s\u00e6rlig disciplin, som han grundet sin involvering i firmaets drift ikke havde dedikeret nok tid til. Hans naturlige passion og evne for at skabe overblik og delegere, var ganske enkelt ikke blevet brugt nok, og han havde kun sig selv at bebrejde.<\/p>\n Hvad v\u00e6rre er, s\u00e5 er det netop Allans evne til at perspektivere, fokusere og delegere, som kan skabe virksomheder, der kan modst\u00e5 h\u00e5rde tider og forandringernes vilk\u00e5r. Det kr\u00e6ver blot, at han holder sig ude af driften, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt nok i sig selv. Udfordringen er hverdagen, opgaverne og medarbejderne, der vedholdende og p\u00e5 den gode m\u00e5de skal holdes et skridt fra livet, for at lederne i virksomheden kan f\u00e5 man\u00f8vrerum til at tr\u00e6de i karakter.<\/p>\n Men hvorfor vente til at man ikke er i job, for at f\u00e5 mulighed for den erkendelse? Det var mit provokerende sp\u00f8rgsm\u00e5l til Allan p\u00e5 cafeen i Gothersgade, og heldigvis svarede han: \u201cDet er der ingen grund til! \u201d<\/p>\n Man skal sk\u00e6rpe saven!<\/strong><\/p>\n Man skal finde tiden til at sk\u00e6rpe saven i dagligdagen. Som administrerende direkt\u00f8r skal man ikke have fokus p\u00e5 her og nu. Det er derfor, man arbejder i en direktion, hvor de \u00f8vrige medlemmer varetager den daglige drift, og man selv dels fokuserer p\u00e5 at profilere og s\u00e6lge virksomheden og dens produkter\/ydelser, og dels sikrer den fortsatte v\u00e6kst ved at v\u00e6re foran resten af organisationen.<\/p>\n Det kr\u00e6ver tid at kunne perspektivere og se muligheder. Det kr\u00e6ver ledelseskraft og – fokus ikke at forstyrre den daglige drift med et stadigt flow af nye tiltag og initiativer. Ligesom det kr\u00e6ver en ekstraordin\u00e6r indsats fortil stadighed at v\u00e6re p\u00e5 forkant med udviklingen. At udvise rettidig omhu, som Hr. M\u00f8ller udtrykte det, i et nu alt for slidt citat. Men at det er slidt, g\u00f8r det ikke mindre rigtigt.<\/p>\n Allans erkendelse af at den ledelsesm\u00e6ssige sav skal sk\u00e6rpes b\u00e5de for ham selv og sine mellemledere er en af \u00e5rsagerne til, at Allan er et k\u00e6mpe aktiv for den n\u00e6ste organisation, som han f\u00e5r under sine vinger.<\/p>\n Hvad enten det er som divisionsdirekt\u00f8r eller administrerende direkt\u00f8r, s\u00e5 har Alla evnen og viljen til ikke alene at lede sin forretning, men ogs\u00e5 sine ledere, p\u00e5 en m\u00e5de, der sikrer varige resultater. N\u00e5r vi n\u00e5r til niveauet, hvor det personlige forretningslederskab bliver ens v\u00e6sentligste faglighed, oplever vi ogs\u00e5 at blive fri af branchetilh\u00f8rsforhold. Problemstillingerne er oftest de samme, og evnen til at eksekvere p\u00e5 dem bliver et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at kunne engagere de, der har de faglige ansvar.<\/p>\n S\u00e5 hvor Allan lander og hvordan, det har vi ingen anelse om. Men at f\u00f8lge Allan p\u00e5 sidelinje med et nyt ledelsesteam, og se hvordan b\u00e5de team og forretning udvikler sig \u2026 DET bliver sp\u00e6ndende!<\/p>\n Til orientering stiller Allan gerne op til inspirerende foredrag under artiklens titel. Kontakt gerne\u00a0Leaders International (+45 31 506 502) eller Allan (+45 2760 9500) direkte med henblik p\u00e5 at aftale n\u00e6rmere.<\/p>\n <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" “K\u00e6re Direkt\u00f8r, vi har ikke l\u00e6ngere brug for dig!” En… <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[3],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/139"}],"collection":[{"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=139"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/139\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":284,"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/139\/revisions\/284"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=139"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=139"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/lawaetznielsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=139"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}